Links
Han var sød og rar og omsorgsfuld, og vi er enige om at fladbrød med olivenolie og za'atar er en himmerigsmundfuld - men kors, hvor er jeg træt af alle de mænd, der, hvad enten de kender mig eller ej, mener at kunde blande sig i min gøren og laden.
I går, mens jeg vadede rundt blandt ruinerne i Jerash overvejede jeg, om min irritation nu også var rimelig. Jeg er trods alt irritabelt anlagt - men det er ikke det samme som at hævde, at det altid er de andres skyld - og de fleste job her bliver varetaget af mænd, så sandsynligheden for, at man møder en mandsperson, der har en eller anden myndighed er tilsvarende større end at møde en kvinde i samme stilling.
Men det er slet ikke dem, jeg tænker på. Jeg tænker på alle de mænd, der netop ikke har en sådan stilling, men bare hænger ud et eller andet sted og mener at kunne tiltage sig myndighed over for mig qua deres køn.
Man lærer at ignorere dem, men jeg mener egentlig ikke, at det burde være nødvendigt overhovedet at lære den slags. Og så kom jeg til at tænke på, at en stor del af skylden jo bæres af den gamle, der efter sigende er begravet i Hebron og absolut skulle indgå en pagt med en gud, hvis skabelse allerede fra starten var løbet af sporet. (Så meget endda, at der er to skabelsesberetninger i 1. Mosebog.)
--------------------
På hotellet overnatter der i nat et brudepar. Jeg så dem komme ind tidligere på aftenen. Gommen var en del ældre end bruden, så vi må håbe, at han er et godt parti.
Om de var glade for hinanden, skal jeg ikke kunne sige. Der plejer også i Danmark at hvile et vist pres på folk på deres bryllupsdag, som kan sløre deres gensidige hengivenhed for andre.
Noget andet er, at man i lande, hvor man ikke har for vane at drikke alkohol ved den slags fester, kan holde dem når som helst - man risikerer bare at være lidt træt næste morgen.
Gid det må gå dem godt.
[ tilføj kommentar ] ( 571 visninger ) | permalink | |
( 3.1 / 366 )I går gik jeg til frisør. Det er ikke særligt ligetil i Amman. Ikke engang barberforretninger er der mange af, så vidt jeg kan se, men tæt ved mit hotel er der en lille ydmyg salon, jeg fik øje på, da jeg kom hertil.
Mens jeg sad og ventede på, at frisøren skulle gøre farven til mit hår klar, lagde jeg mærke til, at lokalet var fyldt med islamiske symboler. Guds hundrede navne, bl.a., og så en bog i fint omslag, jeg antog for at være Koranen.
Det var sådan lidt meget, syntes jeg, og overvejede, om det var en slags arabisk Feng Shui - når man har sin egen virksomhed, har man trods alt brug for al den hjælp man kan få. Desuden havde jeg svært ved at få stor religiøsitet til at hænge sammen med kvindens virkelig flotte hår, hvad der selvfølgelig skyldes mine rødder, der hele tiden mere eller mindre subtilt rører på sig.
Nå, men så havde hun smurt farven i mit hår, og der skulle den så sidde i tre kvarter - vi havde drukket kaffe og talt om hendes søn, der bor i USA, og jeg havde fortalt om frisøren af mit projekt - og så lidt fjernsyn, da hun rejste sig og gik ud i baglokalet for at vaske sine fødder. Og hænderne og sit ansigt.
Der var varmt. Det var tidligt på eftermiddagen, så jeg overvejede, om hun mon havde det varmt, eller om hun skulle til at bede. Da hun tog sit bedetæppe frem og tog noget bomuldsovertøj på, der bl.a. er beregnet til at bruges i hjemmet, kunne der ikke være tvivl om hendes planer. Og når der nu skal bedes om eftermiddagen og man kan se, at man ikke kan nå at gøre det, når der kaldes til bøn, må man jo gøre det, når det passer ind i ens tidsplan.
Jeg bliver utilpas, når mennesker gør den slags i mit nærvær. For mig at se er det så intim en handling, at jeg helst vil holdes udenfor. Men det kunne der under de givne omstændigheder ikke rigtigt være tale om.
Bagefter ordnede hun mit hår og mine bryn meget på den måde, frisøren i Istanbul havde gjort (dog med koldt voks, ikke med en tråd...)
Og i dag prøvede jeg så svømmebassinet på hotellet efter en varm og støvet eftermiddag blandt de romerske ruiner i Jerash. Omklædningsfaciliteterne var en smule begrænsede. Brusekabinerne var der nok af - men ikke omklædningskabiner, hvad der fører til, at man for sømmelighedens skyld tager sit tøj på under badehåndklædet, hvad der stadig væk er lige så ubekvemt som jeg huskede det.
Det mest tankevækkende var dog, at der var en ældre kvinde i bassinet, som havde en upåklagelig svømmestil. Især hendes rygsvømning var en fryd at se på.
Hun var indfødt. Vi talte lidt om glæden ved at røre ens krop. Men jeg fik aldrig spurgt, hvor hun havde lært at svømme. Det ville ellers have været relevant.
[ tilføj kommentar ] ( 257 visninger ) | permalink | |
( 3 / 325 )En af de ting, man sagtens kan have en tendens til at glemme, er, at den del af verden, jeg lige nu befinder mig i, er endog meget støvet.
Amman for eksempel er ikke beskidt - bare støvet, og hvis støvet blandes med regn, så får man selvfølgelig striber alle vegne.
Da jeg denne gang har så lidt tid, jeg frit kan disponere over, må jeg jo tage mine oplevelser, som jeg kan. En af dem skyldes, at jeg helt tilfældigvis har fundet ud af, hvor der findes boghandlere her i byen. Så jeg har tilbragt noget af min kostbare fritid med at finde børnebøger, der er værd at tage med hjem. (Børnebøger er vokaliserede, hvad der gør det nemmere at lære nye ord og udtale dem nogenlunde ordentligt.)
Blandt andet er det blevet til en arabisk version af "De tre bukkebruse", som jeg ser meget frem til at læse - men det der var lidt trist og givetvis er uomgængeligt, var, at bøgerne var dækket af en fin støvfilm, selv om boghandlerne virkede lige så professionelle som dem, jeg kender fra forskellige europæiske lande.
Fordelen ved at gå i boghandler er, at man møder folk, der taler standardarabisk og giver gratis arabisktimer hen over en kop te eller kaffe.
Støvet bliver der ikke mindre af af den grund. Og det er synd for bøgerne. Men nu har jeg jo reddet en syv-otte stykker i denne omgang.
[ tilføj kommentar ] ( 260 visninger ) | permalink | |
( 3.1 / 319 )Hotellet har både et fitness-lokale og et svømmebassin. Desværre er jeg p.t. ekstremt arbejdsramt, så indtil videre har jeg kun været i fitness-rummet, som er åbent til kvinder tre dage om ugen, lige som svømmebassinet.
Da jeg kom ind, var der holdundervisning, Pilates af en art til høj musik. Sådan skal det åbenbart være. Kvinderne - der var cirka ti af dem, jeg overvejede ikke engang at tælle dem - var fra engang i tyverne til sådan cirka min alder og på alle måder ganske almindelige.
Da de var færdige, samledes de om ghettoblasteren og efter nogen diskussion fandt de noget orientalsk musik frem. Nu var det tid til lidt mavedans.
Lad mig sige det med det samme: Der var meget stor forskel niveauerne imellem, men en af kvinderne udfoldede sig i den grad, at de andre langsomt opgav deres anstrengelser for bare at se på. Hun var virkelig meget god, men jeg kom til at tænke på, at jeg endnu har tilgode at se kvinder shimmy ved disse lejligheder. Det gøres der ellers meget ud af i mavedans-materiale til vestlig forbrug, så man kan let få indtryk af, at der ikke er noget, der er vigtigere end at kunne ryste dellerne. Men det er der. Og det helhedsindtryk kvinden i fitness-rummet gjorde manglede ingenting, selv om hun ikke shimmyede en eneste gang.
-----
I går kunne jeg give mig selv eftermiddagen fri, så jeg gik ned til det gamle marked for at bruge lidt penge på tørklæder og deslige.
Det blev til to. Et ensfarvet og et mønstret, hvor ekspedienten gjorde mig den tjeneste at vise mig tørklædet fra begge sider med denne karakteristiske tørklædevendingsbevægelse, der ikke længere irriterer mig, men snarere får mig til at smile lidt lumsk.
Dette tørklæde er støvblåt, og jeg ser frem til at bruge det til efteråret. P.t. er jeg godt tilfreds med det hvide, jeg købte i Jerusalem.
Og så er der parfumerierne...! Amman udmærker sig ved at have utallige små parfumerier, hvor man kan lave sig eget parfume, godt hjulpet af en ekspedient, der er blevet oplært i kunsten til at afstemme duftene. Den lille flakon, jeg købte, kostede ca. 8 kr og var lidt af et gennembrud for mig, fordi jeg faktisk aldrig før havde turdet sætte mine fødder i sådan en butik, simpelthen fordi jeg følte, jeg ikke kunne overskue processen.
Gammeldags sæbe fås i øvrigt i krydderiforretninger. Givetvis, fordi de består for det meste af olivenolie og æteriske olier, fx fra laurbærblade. Men lidt underligt er det nu alligevel. Måske skyldes det, at der her i byen ikke er nogen udpræget hammam-kultur. De udmærkede vaskehandsker i gedehår, man kunne købe ved næsten hvert gadehjørne i Damaskus, har jeg heller ikke set endnu.
To abajaer blev det også til - bl.a. på grund af noget, Philip skrev, da vi chattede for nogle dage siden - og så fordi jeg fik den rabat, jeg ville have. Ellers havde jeg kun købt den ene.
Men man bliver ikke mere en del af et samfund, bare fordi man klæder sig som alle andre. Det er kun folk med et meget overfladisk menneskesyn, der mener, at det er sådan, det hænger sammen.
[ 4 kommentarer ] ( 265 visninger ) | permalink | |
( 3.1 / 299 )Så er jeg tilbage til mellemøstlig normalitet, og det er på tide at planlægge den del af turen, der må betegnes som den del, der sorterer under bloggens titel.
Forskellene mellem mit første besøg i Amman og denne omgang er til at tage og føle på. Samtidigt er der virkelig meget, jeg nu kan se, jeg ikke fokuserede på dengang, fordi alting var så nyt. Som for eksempel frisørsaloner og spørgsmålet, om der dengang var lige så mange kvinder med niqab som jeg så i går, da jeg gik en kort aftentur.
Det muslimske Borderskab i Jordan er blevet mere selvbevidst i forbindelse med kong Abdullahs forsøg på at bevare så meget af magten som muligt ved at give mere plads til, at folk lufter afvigende holdninger, så det ville være underligt, hvis det ikke ville kunne ses på påklædningen i en kultur, der er så optaget af dress code.
Der var kvinder med niqab dengang. Det husker jeg. Men jeg er nok nødt til at kigge nærmere på markedet i den gamle bydel og håbe på, at det får min hukommelse på gled.
Men det er fredag i dag, så det må vente lidt.
I den gade, hvor mit hotel ligger, findes der en chokoladeforretning. De sælger også sukkermandler, som er ganske passable - men alligevel er de kun en svag afglans af herlighederne i Damaskus.
Chokoladen er dog ganske udmærket.
Da jeg kom ind, var der allerede en kvindelig kunde, der ventede på, at ekspedienten skulle blive færdig med at arrangere forskellige små chokolader i en slags skueret. Hun talte godt engelsk, så vi faldt i snak (der er trods alt meget varmt).
Abajaer, som oprindeligt kommer fra Golfen, bliver mere og mere udbredte i Mellemøsten, givetvis, fordi de er ganske praktiske. Man trækker den over hovedet og er præsentabel. Jeg havde engang en kjole, som jeg brugte til det formål, så jeg forstår fordelene. Men da jeg fortalte om det, den unge kvinde i køen ind til Vestbredden havde foreslået - at jeg skulle købe en selv - mødte jeg den samme undren, jeg har mødt hos mine venner i Syrien, når det er vinter, har hue på og stukket alt håret ind under den, fordi det ellers stikker mig i halsen: Hvorfor skulle man dog gøre noget, der ikke er en del af ens kultur?
Det løfter fliget til en virkelighed, jeg vist skal undersøge nærmere.
[ tilføj kommentar ] ( 241 visninger ) | permalink | |
( 3.1 / 355 )| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | Næste> >>